Om kirkerne
Sdr. og Nr. Onsild Kirker
Begge Onsild kirker tilhører den store gruppe af kvaderstens-kirker, der er opført i perioden 1100-1250. Jylland alene tegner sig for 688. Det svarer til, at der indviedes en ny kirke hver 3. uge, og det siger lidt om aktivitetsniveauet og det til trods for, at landet lå i krig det meste af tiden.
Disse kirker er karakteristiske ved deres tunge og solide, romanske form med de små runde og højtsiddende vinduer, der dog senere udskiftedes. Men også dørenes portaler og udsmykkede overliggere hører hjemme i denne periode. Det var kampesten, man brugte, efterladt af isen, og hugget ud til kvadre kunne de måle mere end 2 m.
I SO. har vi hele 3 døre, som hver især vidner om kirkens tidlige alder. Det gælder den meget monumentale og smukke indgangsportal mod syd, i det senere tilføjede våbenhus, med 2 løver, der symbolsk skildrer kampen mellem det gode og det onde. Nordsiden af kirken står helt i granit, kun døren, oprindeligt den gamle kvindedør, bryder med sin udskårne løve spillet i de smukke kvadersten. I koret findes den gamle præstedør, hvis dobbeltbue midt for samles i et menneskehoved.
Kirkens indre er præget af væggenes 1700-tals træpaneler og det flade bjælkeloft.
Altertavlen, der stammer fra renæssancen omkring 1600, har som midterbillede nadveren. Både altertavle og prædikestol fra samme tid, er siden sat ind i en 1700-tals ramme. Døbefonten i granit danner sammen med korbuen og den lille alterniche, der blev fremdraget i forbindelse med kirkens restaurering i 1988, en smuk treklang. Nichen har formentlig tjent som et lille Maria-alter. Her fik kirken også nyt orgel.
I 1982 restaureredes det indvendige af Nr. Onsild Kirke, og her fandt man spor af 2 ældre lag bebyggelser under og omkring kirken. Den kirke, der står i dag, er således den tredje på stedet. Ganske tidligt blev en kvaderstenskirke bygget, større end den nuværende, men sandsynligvis nedbrudt i midten af 1200-tallet, hvorefter den nuværende kirke byggedes indenfor fundamenterne af den gamle, ligesom store dele af ydermurene er sat om i nyere tid.
Tårnet opførtes af brugte kvadre og munkesten i slutningen af 1700-tallet. Et våbenhus ved kirkens sydside blev revet ned i 1898. Kirkens indre præges af den lave, men ganske specielle korbue med rankedekoration i begge sider, hvis alder givetvis er ældre end den angivelse, der står at læse, indmuret i korvæggen: I det Herrens år 1574 blev dette nærværende billede fornyet.
Altertavle og alterbordsforside stammer fra 1663, det gælder også prædikestolen, idet dog selve udsmykningen blev bekostet af kirkens patron og patronesse, Morten Kirketerp og hans hustru Ane Marie Wedege i 1740. Alterbilledet er en kopi af Leonardo da Vincis: “Nadveren”, og dateres til 1850. Formentlig malet af Mester Jæger fra Viborg. En restaurering i 2000 bragte nye, lyse farver ind i kirkerummet.
Glenstrup Kirke
Kirkens historie
Glenstrup kirke er en meget anselig og interessant bygning. Den har en meget lang og en langt hen ad vejen atypisk historie at fortælle.
Samtidig fortæller den naturligvis også alment om den kristne kirkes bygningshistoriske forløb i Danmark. Et oplagt indledende spørgsmål:
Hvordan går det til, at der bliver bygget en så stor og fornem kirke i et lille landsbysamfund i slutningen af 1000-tallet? Eet svar er måske, at Glenstrup i vikingetiden har haft en større kulturel betydning i lokalsamfundet end vi i dag har kendskab til, og at der på grunden, hvor kirken er bygget tidligere har stået et anseeligt kulthus til asatroens dyrkelse.
Et andet og måske mere sandsynligt svar er, at kirken fra starten af har været bygget med henblik på at blive den klosterkirke, som den blev, da et Benediktinerkloster blev grundlagt og bygget i Glenstrup i begyndelsen af 1100-tallet.
1000-tallet. Den tidlige romanske kirke.
Kirken var og er fortsat med sine hvidkalkede mure og det svære tårn synlig vidt omkring.
Som alle andre romanske kirker blev den opført med skib og kor, men, hvad der hører til sjældenhederne, også med tårn.
I modsætning til de fleste og lidt senere opførte jyske landsbykirker, som er opført i kvadersten, er materialerne i Glenstrup kirke rå og kløvede kampesten med anvendelse af en del blegekridt og frådsten.
Tårnet
Tårnet var oprindeligt et stokværk højere, og har været et imponerende bygningsværk i sig selv.
Flere detaljer ved tårnet og især byggematerialerne vidner fortsat i dag om engelsk, angelsaksisk byggekunst og tyder derfor på, at den oprindelige kirke er bygget af engelske eller irske munke. Forbindelsen til England var blevet befæstet, da den danske konge Svend Tveskæg i 1013 erobrede hele England.
Udvendig ses et tårnvindue med fragmenter af det oprindelige vindue. Indvendig er der bevaret stik over døre og vinduer som hovedsagligt er intakte. Velbevaret er også store dele af den indvendige mur, der hovedsagligt består af blegekridt. På loftet i tårnrummet findes tillige en spændende, intakt hemmelig opgang til tagrummet. Opgangen er indbygget i muren og førte oprindeligt op til det øverste stokværk, hvor klokken også havde sin placering.Hvor klokken i dag er ophængt, er vinduet blevet delvist ødelagt for at få den fornødne plads til klokken
Nordportalen.
Udvendig i skibets nord side ses tydelige spor fra en stor portal, som sandsynligvis kan dateres tilbage til den oprindelige kirke.
Som det ses af tegningen var denne indgang imponerende. Det har aldrig været kvindeindgangen. Den findes længere mod vest i nordsiden og den er tydeligvis af senere dato eftersom der er anvendt munkesten ved etablering af denne. Munkesten, brændt tegl, havde man i Danmark endnu ikke kendskab til ved kirkens opførelse. Kvindedøren blev først fundet i begyndelsen af 1980-erne i forbindelse med en afrensning af kalklaget.
Det er nærliggende at antage, at denne nordportal, har været munkenes indgang til kirken og er således en kraftig indikation af at kirken fra begyndelsen skulle være klosterkirke.
Et lille højtsiddende vindue.
Ved restaureringen i 1991 fandt man det lille udprægede romanske vindue mod nord.
Som man kender det fra alle andre romanske kirker var vinduerne af en sådan liden beskaffenhed.
Når man betragter vinduet forestiller man sig umiddelbart, at der må have været meget mørkt i kirkerummet, men lysningernes udformning har skaffet mere lys end man skulle tro.
Sydsidens store vinduer i Glenstrup kirke er kun nogle få hundrede år gamle.
Egetræs overliggeren i syd.
Tæt ved prædikestolen er der afdækket en ældgammel egetræsplanke, som har tjent som døroverligger. Denne dør var sandsynligvis abbedens/præsten indgangsdør til kirken.
Egetræsplanken kan ikke dateres med sikkerhed, men træet er muligvis fra før år 1000 – altså ældre end kirken og kan således stamme fra et tidligere kulthus.
Koret
Den del af kirken, hvor alterbordet er placeret, kaldes koret, fordi det sangkor, som ledsagede gudstjenesten havde sin plads på dette sted i kirkebygningen. I dansk tradition finder vi det enkelte steder omtalt på godt dansk som sanghuset
Det oprindelige kor er på et tidspunkt gået til. Dog har en del af øst gavlen med det tilmurede vindue overlevet fra den romanske kirke.
1100 til 1300-tallet. Klosterkirken
Munkeklosteret
ved Glenstrup kirke blev kaldt Nørre Kloster (Søndre Kloster lå i Essenbæk, syd for Randers fjord).
Hvor klostret har ligget, er det endnu ikke lykkedes at finde ud af. De endnu manglende arkæologiske fund kan skyldes det faktum at 
Birgittinerne ved deres overtagelse af klosteret, nedbrød det og genbrugte materialerne ved Mariager Kloster.
Fra Glenstrup Klosteret er, som det fortsatte enestehåndgribelige vidnesbyrd, et aftryk af abbedens signet. Det blev fundet i forbindelse med branden i Glenstrup Præstegård i 1906. Det er et laksegl, som omkring det centrale motiv bærer teksten: Gletningstorp – Sigill Abbett. (Glenstrup – abbedens segl)
Læs mere om klosterets historie på: Glenstrup Kloster I 1100-tallet blev der bygget endnu to kirker i sognet, i Handest og Karlby. Det mest sandsynlige er, at byggeriet blev iværksat af klosteret – som missions virksomhed.
De to kirker blev imidlertid ødekirker efter et par århundrede i forbindelse med pesten, den sorte død i 1350, som visse steder forårsagede død for op til 2/3 af befolkningen.
Handest kirke forsvandt helt, da Randers amts vejvæsen i 1860 huggede de sidste rester op til skærver til landevejen, men inden er nogle af resterne blev genanvendt ved Glenstrup kirke, og det er ikke usandsynligt at flere trappesten og lignende rundt om i sognet er hentet herfra!
Rester fra Karlby kirke blev så sent som i 1860-erne anvendt til at bygge vejbroen i Holmegaard.
Inden for de seneste år er tomten i Karlby blevet markeret med sten.
1400-tallet. Forfald og restaurering samt udvidelse.
I begyndelsen af 1400-tallet var Benediktiner Klostret i forfald og det blev i første omgang overdraget til nogle Kartheusermunke, som skulle oprette en ordensstiftelse for eremitter (eneboere). Det lykkedes imidlertid aldrig.
Derfor blev klostret i 1431 overdraget til Birgittinerordenen og nedbrudt. Efterfølgende blev kirken restaureret, sandsynligvis på foranledning af biskoppen og med midler erhvervet ved frasalget af klostret.
Kirkens kor
var blevet så medtaget af mangel på vedligeholdes, at det meste måtte brydes ned. I stedet blev skibet forlænget i fuld bredde med det, som i dag er kirkens store og lyse kor. At det oprindelige vindue mod øst i Glenstrup kirke tydeligvist er blevet tilmuret siden hen er ganske almindeligt for de fleste romanske kirker.
Mens det er atypisk, at koret i Glenstrup kirke er blevet udvidet til skibets bredde. Koret blev tillige forsynet med otteribbede hvælvinger, mens skibet, som havde haft træloft, samtidig fik 3 krydshvælvinger. Der blev endvidere tilbygget 2 store sengotiske kapeller/sideskibe, så Glenstrup kirke en overgang var en korskirke. Det sydlige sideskib er forlængst forsvundet, mens det nordlige, som tidligere tjente som våbenhus, i dag bruges som ligkapel.
Det kan undre, at kirken udvides efter den er ophørt med at være klosterkirke.
Måske var befolkningstallet igen steget efter pestens hærgen og på udvidelsestidspunkt var Handest og Karlby kirke for længst nedlagte.
Derfor var der måske et reelt behov for udvidelse og samtidig et økonomisk grundlag for virkeliggørelsen. En virkeliggørelse, som hvor om alting er, var storstilet.
16 og 1700-tallet.
I disse århundrede var Danmark præget af svenskerkrigene, sejre og nederlag bølgede frem og tilbage mellem nationerne.
Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, blev Glenstrup sandsynligvis også berørt af kontrafejden.
Man antager nemlig at tårnets sammenstyrtning skyldtes svenskernes beskydning. Det vestligste hvælv i kirken blev revet med ned i faldet.
I Skovsgårds eje.
Ved reformationen i 1536 havde kongen, Christian den 5. overtaget al den katolske kirkes ejendom. Det være sig kirker med inventar og alle jordbesiddelser.
Mariager Kloster var imidlertid en undtagelse. Det fik lov til at fortsætte som selvejende institution med pant i Glenstrup kirke indtil ordenen så at sige uddøde af sig selv.
Derefter overgik klosterets ejendom til – ikke kongen, men – Mariagers borgmester.
I midten af 1700-tallet indgik Mariagers borgmester og ejeren af godset Skovsgård, Hans Thorenson, en jordhandel, hvor Glenstrup kirke kom med i købet. Den nye ejer sørgede i 1764 for at få tårnet genopbygget – ikke i fuld højde – men til det nuværende udseende med det karakteristiske pyramide tag, dækket med sorte naturskiffer. Samtidig blev det beskadigede vestligste hvælv erstattet med et træloft. Ejeren på Skovsgård tog endvidere initiativ til og bekostede at få støbt den klokke, som forsat kalder til bøn ved dagens begyndelse og slutning, ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Se endvidere: Kirkens inventar.
I menighedens eje.
I 1790 køber menigheden kirken af Hans Thorensons søn. Det er meget tidligt, da langt de fleste kirker først blev købt til selveje efter 1913, hvor forordningen om tiendeafløsning blev vedtaget og i de følgende år gennemført.
1900-tallet. Restaureringer med interessante fund.
Både i 1920’erne og 1950’erne var der planer om gennemgribende restaureringer, men de blev dog kun af mindre omfang. Ved en restaurering i 1951 blev døren fra nordkapellet, som på daværende tidspunkt havde fungeret som våbenhus, tilmuret og indgangen fra tårnet genåbnet. Så sent som i 1980-erne blev kvindedøren tilfældigvis fundet i forbindelse med en afrensning af kalklaget.
I 1991 skulle en mindre restaurering have fundet sted, men en nøje bygningsgennemgang viste et klart behov for en gennemgribende restaurering, som det lykkedes et fremsynet menighedsråd at gennemføre. Eksperter fra Nationalmuseet deltog i arbejdet med blandt andet udgravning af gulvet og afrensning af væggene. Der blev fundet mønter og gravlæggelser i jordlaget under gulvet. Af de fundne kalkmalerier var de fleste fragmenter så medtagne, at de måtte kalkes over igen efter at være konserverede (kalkvand er i sig selv være konserverende).
I væggene fandt man indmuret tre stykker egetømmer, som blev fremdraget og nu fortsat er synlige. De to stykker i nordvæggen kan dateres til henholdsvis ca. 1503 og ca. 1787 med nogle få års usikkerhed. Som tidligere nævnt er dateringen af egestykket, som ligger i sydsiden mere .
2000-tallet. Der arbejdes fortsat på kirken…
I 2003 blev tårnrummet færdig restaureret og samme år fik kirken et nyt kortæppe. (læs mere om dette under kirkens inventar).
I 2011 blev der etableret automatisk ringning i forbindelse med en nødvendig restaurering af klokkens ophæng. I løbet af de første ti-år af 2000 tog menighedsrådet fat på at omlægge kirkegården således at et større areal blev udlagt i græs for at tilpasse kirkegården til det vigende antal begravelser og nye traditioner i forhold til gravsteder. Samtidigt blev der udarbejdet en plan, som sikrede at bevaringsværdige gravsten fremover bliverbevaret. Glenstrup kirkegård er som mange andre kirkegårde blevet omlagt adskillige gange. Dels har et skiftende befolkningsgrundlag skabt behov for henholdsvis flere eller færre gravsteder. Dels har vore kirkegårdes udseende været præget af skiftende tiders smag for haveindretning.
I 1919 blev kirkegården udvidet med et større areal. Syddiget blev flyttet ud fra den nuværende lindeallé til der, hvor det i dag solidt afgrænser kirkegården mod syd. På et tidspunkt – langt tilbage i historien – var det almindeligt, at familierne medbragte jord fra egne matrikler, når deres kære skulle begraves.
Ved abbbed/præstedøren ses det tydeligt at kirkegårdens niveau lige syd for kirken er hævet betragteligt i forhold til kirkens gulvplan.
Udvendig er denne dør jo ganske lav !
